Har du brug for en tid, så ring på3526 8505

Fodvorter

Vorter er en virus i huden, som medfører hud forandringer i form af små udvækster, oftest på hænder og fødder. De er typisk 4-5 mm store og har en uregelmæssig overflade. Vorterne kan sidde enkeltvis eller i grupper. De vorter, som sidder i fodsålen, kan være ømme, hvis de udsættes for tryk. Huden omkring fodvorterne er ofte fortykket.

Vorter smitter ved direkte kontakt eller via genstande. Det er almindeligt, at man smitter sig selv, således at man overfører vorteviruset fra et sted på kroppen til et andet. Vorter kan også spredes til andre gennem deling af håndklæde, barberredskaber og negleklipper, og ved direkte kontakt.

Fodvorter kan smitte, hvis man går barfodet, især hvis gulvet er vådt som f.eks. i svømmehaller og omklædningsrum. De kan være kuppelformede, tynde, flade, knudelignende. Man kan se mørke prikker i vorten, ved at skrabe det øverste lag af vorten væk. Vorter gør ondt når man presser eller klemmer om dem fra siderne.

Fodvorter

Behandling

De fleste vorter forsvinder af sig selv, men dette kan tage lang tid, typisk 1-2 år. Der findes en lang række behandlinger mod vorter, som alle tager udgangspunkt i at ødelægge den hud, hvor vortevirus er lokaliseret. 

Der findes ikke en 100 % effektiv behandling af fodvorter, og derfor er det ofte tålmodighedskrævende at få dem behandlet.

Ved behandling af fodvorter her på klinikken er der 100 % egenbetaling. Fordelen ved at blive behandlet på en privatklinik er, at du her kan vælge en mindre smertefuld behandling. Vorten behandles med LPT – Laser Photo Terapi som er helt smertefri og uden bivirkninger. Laserbehandlingen mobiliserer kroppens naturlige immunforsvar, og styrker således kroppens egen evne til, at bekæmpe angreb af vira. (se under laser beh.)

Herefter beskæres vorten efter almindelig klassisk behandlingsteknik, hvor det forhornede hudlag fjernes på og omkring vorten. Derefter dryppes en væske Verrutop® på vortevævet.

Behandlingen gentages med et interval på 7 – 14 dage. Behandlingen er mindre smertefuld end frysning, og er derfor velegnet til behandling af vorter hos børn.

Fodvorter

Verrutop® er ikke et håndkøbspræparat og behandlingen må kun udføres af praktiserende læger, hudlæger eller statsautoriseret fodterapeuter. Verrutop® består af en rækkende ætsende væsker og zink, der udtørrer vortevævet vha organiske syrer.

Som regel er der resultater efter 2-3 behandlinger, men der findes ikke en 100 % effektiv behandling af fodvorter, og derfor er det ofte tålmodighedskrævende, at få dem behandlet.

Din praktiserende læge kan henvise dig til en hudlæge mhp. behandling af fodvorter. Denne behandling er gratis for dig hos hudlægen.

Undgå smitte

Alle mennesker er udsat for smitte med vortevirus (HPV). Du kan selv begrænse smitten ved, at tildække dine vorter. Man kan beskytte sig mod vorter på fødderne ved, at have strømper/hjemmesko derhjemme samt badesko på i svømmehal og i offentlige som private badeværelser/omklædningsrum. Blod smitter derimod ikke. Små sprækker og sår i huden øger risikoen for smitte.

Kontakt os

BEMÆRK, tidsbestilling og aflysninger foregår udelukkende pr. telefon (3526 8505).